Sådan opretholder du motivationen under uddannelse

Sådan opretholder du motivationen under uddannelse

Er du demotiveret for din uddannelse? Så læs med her. Vi giver dig gode råd og anbefalinger til hvordan du kan komme gennem din uddannelse med motivationen i behold. Det kan være svært at holde motivationen oppe under et langt studieforløb, men det er ikke umuligt.

Gode råd til at opretholde motivationen på studiet

For at opretholde motivationen skal du starte med at definere dine mål, så du har noget konkret at arbejde imod. Sæt dig selv små delmål, som er lette at opnå, og sørg for at du holder fast i dem. Lav en en daglig tidsplan med fokus på det som skal gøres. Sørg desuden for at have nogle deadlines, da dette giver et ekstra incitament til at holde sig til planen. Sørg også for at du finder tid til pause og hygge dig i løbet af din uddannelse. Sæt nogle fritidsaktiviteter op, så du har noget at se frem til efter studiet.

Et godt råd er, at du bør reflektere over de ting på uddannelsen der demotiverer dig, og skrive dem ned. På denne måde kan du komme frem til, hvad det er som demotiverer dig, og hvordan du kan ændre på disse ting. Ved at skrive ting ned, får du et overblik over dem, og kan dermed tage kontrol over dem.

Tal med dine medstuderende om manglende motivation

Det bedste du kan gøre er, at tale med dine medstuderende om din manglende motivation. De oplever den samme undervisning, kultur og studiemiljø som dig. Det kan være, at de er i nøjagtig samme båd som dig, og derved kan i hjælpe og støtte hinanden. Det kan også være, at dine medstuderende er meget motiveret for studiet, hvilket kan være med til at sætte skub i din egen motivation. At være omringet af andre studerende, som har de samme mål og ambitioner som dig selv, giver større motivation til at fuldføre din uddannelse. Du og dine medstuderende kan bl.a. tale om hvad der motiverer jer, hvordan i arbejder med jeres mål og hvordan i gør det sjovere at studere.

Hvis du har svært ved at finde motiverede medstuderende, så bør du prøve at gøre noget aktivt for at finde dem. Du kan deltage i fællesarrangementer og hold kontakten til de motiverede studerende, så I kan støtte hinanden igennem studiet.

Hvis i er en større gruppe studerende der oplever manglende motivation, bør i tage det til næste niveau og orientere undervisere om det. Hvis flere studerende er demotiveret kan det være et tegn på et generelt problem på studiet. Hvis dette er tilfældet, så er det vigtigt, at i gør undervisere eller rektoren opmærksom på det, så der forhåbentligt kommer mere initiativ.

Du kan også vælge at få en mentor. Vi har skrevet artiklen “Få en mentor under din uddannelse“, som du kan læse ved at klikke her.

Kan man holde en pause fra uddannelse?

Der er ikke noget galt i at tage en pause fra studiet, hvis du føler dig demotiveret og trænger til et afbræk. Du skal dog være opmærksom på, at du på langt de fleste uddannelser mister et semester. Det betyder, at du ikke bliver uddannet med dine nuværende medstuderende, men altså de studerende, som er et semester bag dig. Derfor bør du tænke dig godt om, inden du træffer en beslutning om at tage en pause.

Du bør altid etablere en dialog med din studievejleder og undervisere om dette, før du træffer en endelig beslutning. En studievejleder vil være i stand til at give dig værdifulde råd og vejledning til, hvordan du kan gennemføre dit studie, motiveret.

Hvad hvis motivationen for uddannelse bare ikke er der?

Ovenstående er naturligvis gode råd til hvordan du opretholder motivationen på din uddannelse. Hvis du mener, at din uddannelser overhovedet ikke motiverer dig, så bør du overveje om det er den rette uddannelse for dig. Det kan være, at du skal overveje andre uddannelsesmuligheder, som måske bedre passer til dine ønsker. Der er mange der ikke vælger den rette uddannelse, og slider sig gennem en uddannelse de er demotiverede for. Det er livet for kort til. Gør dig selv en tjeneste og overvej dine uddannelsesmuligheder nøje, så du ikke ender med at vælge forkert. Så kan du i stedet give din motivation et boost, og opnå det fulde potentiale.

Vi håber, at ovenstående gode råd og anbefalinger kan hjælpe dig med at opretholde motivationen, så du kan føle glæde ved din uddannelse. Sørg for altid at tage godt imod nye ideer og tanker, så du kan komme godt gennem din uddannelse.

Vi har også skrevet artiklen “Skal jeg droppe ud af min uddannelse?“, som du kan læse ved at klikke her.