Sådan bliver du elevrådsformand
Ønsker du at have indflydelse på din skoles fysiske rammer, aktiviteter, ressourcer og studiemiljø? Så bør du overveje at blive elevrådsformand. Som elevrådsformand får du et stort ansvar, og er repræsentant for alle dine klassekammerater på hele skolen. I denne artikel kan du blive klogere på hvordan du kan blive elevrådsformand, og hvilket ansvar det medfølger.
Hvad er et elevråd?
Lad os starte med at definere, hvad et elevråd er. Elevrådet er et rådgivende råd for en skoles elever, og består oftest af elevrepræsentanter fra alle klasserne på en skole. Formanden for elevrådet vælges af og blandt elevrådets medlemmer.
Elevrådet har til opgave at varetage elevernes fælles interesser over for skolens ledelse og personale. Det vil sige, at elevrådet arbejder på tværs af klasserne for at sikre, at studiemiljøet har det godt på skolen. Med andre ord er et elevråd med til at påvirke, hvordan skolen fungerer og udvikler sig.
Hvem kan være elevrådsformand?
For at kunne blive elevrådsformand skal man naturligvis være elev på den pågældende skole. Mange uddannelsesinstitutioner kræver desuden, at man skal have været medlem af elevrådet i et år, før man kan stille op til posten som formand.
Derudover skal man være en god og tydelig kommunikator, have gode sociale evner og være god til at lytte. Det er også vigtigt, at man har lyst til at engagere sig i elevrådsarbejdet, og at man er klar til at tage et stort ansvar på sig. Du skal ikke være elevrådsformand for at få et ekstra merit på din uddannelse, men fordi du brænder for elevrådsarbejdet og har lyst til at gøre en forskel for dine medelever.
Hvilket ansvar følger der med posten som elevrådsformand?
Som elevrådsformand har man et stort ansvar for elevrådets arbejde. Man skal sørge for, at elevrådet fungerer optimalt, og at alle medlemmer føler sig hørt og set.
Derudover skal man også sørge for, at elevrådet arbejder målrettet og effektivt på at løse de problemer og udfordringer, som eleverne står overfor.
Endelig er det også elevrådsformandens ansvar at være bindeled mellem elevrådet og skolens ledelse. Det vil sige, at man skal sørge for, at elevrådets arbejde bliver kommunikeret klart og tydeligt til skolens ledelse, så de kan tage stilling til elevrådets forslag og ideer.
Sådan bliver du elevrådsformand
Der er typisk to måder, hvorpå man kan blive elevrådsformand. Enten vælges man af elevrådet til at varetage posten, eller også stiller man op til elevrådsvalget.
Hvis du ønsker at blive valgt som elevrådsformand, skal du først og fremmest sørge for at være aktiv i elevrådet. Det kan du gøre ved at deltage aktivt i elevrådsmøderne, tage initiativ til nye idéer og forslag, og være med til at udvikle elevrådets arbejde.
Derudover skal du også sørge for at være synlig blandt dine medstuderende, så dine klassekammerater ved, hvem du er, og hvad du står for. Du kan for eksempel deltage i elevrådets arrangementer og aktiviteter, og være med til at sprede elevrådets budskab ud til alle elever.
Det er også en god idé at snakke med andre elevrådsmedlemmer om, hvorvidt de synes, du er egnet til at være elevrådsformand. På den måde kan du få et bedre billede af, hvordan dine klassekammerater ser dig, og om de mener, du har det nødvendige drive og engagement til at varetage posten.
Hvis du ønsker at stille op til elevrådsvalget, skal du først og fremmest sørge for at have opbakning fra dine klassekammerater. Det kan du gøre ved at snakke med dem om, hvorfor du gerne vil være elevrådsformand, og hvad du ønsker at opnå mens du er formand.
Derudover skal du også sørge for at have en god og klar valgkampagne – ligesom politikere har. Det vil sige, at du skal have en plan for, hvordan du vil komme ud til eleverne, og hvordan du vil vise, hvem du er, og hvilke idéer og visioner du har for elevrådet.
Det er også vigtigt, at du gør dig klar til at debattere dine idéer og visioner med de andre kandidater. På den måde kan du vise alle elever, hvorfor du er den bedste kandidat til posten som elevrådsformand, og hvorfor de skal stemme på dig.
Hvor meget tid skal man bruge på at være elevrådsformand?
Det er svært at sige nøjagtigt, hvor meget tid man skal bruge på elevrådsarbejdet, for det afhænger meget af elevrådets aktiviteter og arbejdsopgaver. Men som udgangspunkt skal man regne med at bruge ca. 2-3 timer om ugen på elevrådsarbejdet – både til møder, planlægning og kommunikation.
Derudover skal man også være forberedt på at bruge mere tid, hvis der er særlige arrangementer eller aktiviteter, som elevrådet afholder.
Hvad kan man få ud af at være elevrådsformand?
Der er mange fordele forbundet med at være elevrådsformand. For det første får man mulighed for at være med til at påvirke sin egen hverdag og skoleforløb. For det andet får man mulighed for at udvikle sine sociale, personlige og faglige kompetencer. Og for det tredje får man mulighed for at gøre en forskel for dine medelever.
Derudover er det også en god måde at blive kendt på skolen, og man får mulighed for at være i dialog med andre elevrådsformænd fra andre skoler.
Det er dog også vigtigt at huske på, at det er et stort ansvar at være elevrådsformand, og derfor skal man også være forberedt på at bruge en del af sin fritid på elevrådsarbejdet.
Der er stor forskel på at være elevrådsformand i folkeskolen vs. gymnasiet
Der er stor forskel på elevrådet i folkeskolen og elevrådet på gymnasiet. Elevrådet i folkeskolen har typisk fokus på sociale aktiviteter, arrangementer og trivsel på skolen. Mens elevrådet på gymnasiet har et mere politisk fokus, og arbejder for at påvirke deres studiemiljø, undervisningen og skolens ressourcer.
Som elevrådsformand i folkeskolen har man typisk ansvaret for at planlægge og afholde elevrådets sociale aktiviteter, såsom fester, elevfest og skolefester. Derudover er det også elevrådsformandens ansvar at være med til at sørge for trivsel på skolen, og at eleverne har det godt.
Som elevrådsformand på gymnasiet har man derimod typisk et mere politisk fokus, og arbejder for at påvirke deres studiemiljø, undervisningen og skolens ressourcer. Det betyder, at elevrådsformanden på gymnasiet ofte har ansvaret for at kommunikere elevrådets holdninger til lærerne, skolens ledelse og andre politiske instanser. Som elevrådsformand i gymnasiet skal man naturligvis også forholde sig til fester og sociale aktiviteter, men det er ikke elevrådets primære fokus.
Det er dog ikke altid, at elevrådet på gymnasiet har et politisk fokus, og det afhænger meget af elevrådets medlemmer og deres interesser. Men i det fleste tilfælde har gymnasie-elevrådet et mere politisk fokus end elevrådet i folkeskolen.
Mange politikere har været elevrådsformænd
Nogle af Danmarks mest kendte politikere har tidligere været elevrådsformænd. Det gælder for eksempel Lars Løkke Rasmussen, der er formand for Moderaterne, og Mette Frederiksen, der er formand for Socialdemokraterne.
Derudover har også mange andre kendte danskere været elevrådsformænd, herunder forfatteren Jussi Adler-Olsen, skuespilleren Esben Smed, og tv-værten Lasse Rimmer.
Det viser, at det at være elevrådsformand er en god træning i at tage ansvar og varetage et stort embede. Det er noget, som mange politikere og andre kendte danskere har taget med sig videre i deres karriere.
